Opslagstavle
Vælg:
5. januar 2010
Alle
Skrevet af
 

 

 

Følgende er en model til børnemiljøvurdering. I kan skrive direkte i dokumentet og dermed tilpasse det jeres arbejde. Arbejdsgruppen håber I vil opleve dette som en støtte og god vejledning til processen og det konkrete skrivearbejde om børnemiljøvurdering.

Materialet vil blive evalueret om et år, for eventuelle justeringer.

 

Børnemiljøvurdering i Lolland kommunes dagtilbud

 

Indledning:

 

Børnemiljøvurdering står centralt i dagtilbudsloven.

Dagtilbudsloven beskriver at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. En forudsætning for dette er blandt andet at der i dagtilbuddene er et godt børnemiljø.

 

Bestemmelsen om børnemiljøvurderinger findes i dagtilbudsloven § 12

 

§ 12

Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde en handlingsplan.

Stk. 2

Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages alt efter børnenes alder og modenhed.

Stk.3

Dagtilbuddets leder skal inddrage forældrebestyrelsen i arbejdet med børnemiljøvurderingen.

Stk. 4.

For dagplejen udarbejdes vurderingen samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje.

§ 13

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre børnemiljøvurderingen.

Stk. 2

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at børnemiljøvurderingen revideres minimum hvert tredje år, og når der sker ændringer, der har betydning for børnemiljøet

Stk.3

Dagtilbud kan søge rådgivning vedrørende børnemiljø hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, jf. lov om elever og studerendes undervisningsmiljø.

 

 

 

Børneperspektiv

I Lolland kommunes dagtilbud tages børnemiljøvurderingen aktivt ind som et værdifuldt element i forhold til at sætte fokus på kvaliteten af dagtilbuddene. Med børnemiljøvurderingen har dagtilbuddene fået et redskab til udvikling af den pædagogiske praksis, fordi børnemiljøet skal undersøges i børneperspektiv, ud fra børnenes oplevelser og opfattelser af den pædagogiske kvalitet.

 

I vinteren 2009 gennemførte Dagtilbudssektoren et kompetenceudviklingsforløb ”Når børn og voksne lære sammen” med temaet Børnemiljøvurdering. På forløbet deltog en pædagog fra hvert af kommunens 26 dagtilbud samt to dagplejepædagoger. Kursusforløbet gav pædagogerne en grundlæggende viden om børnemiljøvurderingens lovgrundlag, metoder til dataindsamling, børneperspektivet samt konkrete redskaber og til udarbejdelse af handleplaner, aktiviteter og indsatser der understøtter udviklingen af det pædagogiske læringsmiljø dagtilbuddet.

Pædagogerne som gennemførte kursusforløbet har i fremtiden titel som børnemiljøpædagoger og dermed ansvaret for hele tiden at sætte fokus på børnenes miljø i hverdagens praksis. Ligeledes er de som opfølgning på kurset blevet del af et fagligt børnemiljønetværk, som mødes to gange årligt og udveksler, samt får ny viden tilført omkring børnemiljø.

 

 

Dataindsamling

Der ligger ikke noget krav om hvilke materialer der anvendes til dataindsamling, når børnemiljøet i daginstitutionen skal kortlægges, men der præciseres tre områder som via kortlægning i børneperspektiv er genstand for vurdering:

 

Det fysiske børnemiljø – både ude og inde

Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs. Det drejer sig blandt andet om muligheden for bevægelse, fordybelse, ergonomi, pladsforhold, hygiejne, støj, lys og sikkerhedsmæssige forhold, der tilgodeser alle børn i dagtilbud.

 

Det psykiske børnemiljø

Det psykiske børnemiljø handler om relationer, om hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne.

I det psykiske børnemiljø er der fokus på at fællesskaber, venskaber, anerkendelse, omsorg, tillid, tryghed og medbestemmelse bidrager til trivsel hos det enkelte barn og i gruppen.

 

Det æstetiske børnemiljø

Det æstetiske børnemiljø handler om samspillet mellem omgivelserne og børnenes sanser i dagligdagen, og har en betydning for om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted at være. Et sted som er inspirerende, motiverende, udfordrende og behageligt.

I det æstetiske børnemiljø sættes fokus på hvordan udsmykning af bygninger, rum og legesteder kan indvirke på børnenes fantasi, udvikling, leg og læring.

 

 

Metode og proces planlægning:

 

Det er et krav at børnemiljøvurderingen skal være skriftlig. Derudover er der ingen formkrav.

 

Derfor er det en god ide at starte processen med en vurdering af formen.

Skal børnemiljøvurderingen være en selvstændig rapport, skal den indgå som et afsnit i læreplanen, eller sammentænkes med virksomhedsplan og læreplan som et selvstændigt afsnit i en samlet rapport.

 

Dernæst bør dagtilbuddet indkredse, hvad de forstår ved et godt børnemiljø og børneperspektiv og hvilke forventninger man har til processen.

 

Endelig bør der drøftes den konkrete organisering; Hvordan inddrages personalegruppen? Hvordan inddrages forældrebestyrelsen? Hvem gør hvad? Tidsplan for processen.

 

 

Processen består af følgende faser:

 

v      Kortlægning

v      Beskrivelse

v      Handlingsplan

v      Opfølgning

 

Til at understøtte Børnemiljøprocessen anbefaler Lolland kommunes dagtilbuds sektor at dagtilbuddene anvender basisværktøjerne fra DCUM;

 

v      Vejledning til udarbejdelse af børnemiljøvurdering

v      Pejlemærker for arbejdet med børnemiljøvurdering i dagtilbuddene

v      Opsamlingsskema til børnemiljøvurdering

v      Cafedebat

v      Dialogkort

 

 

Kortlægning

I den fase skal der vælges hvilket dataindsamlingsmateriale som skal anvendes til at kortlægge dagtilbuddets børnemiljø.

 

 

Beskriv her hvilke dataindsamlingsmaterialer I vælger at anvende til kortlægning af de tre områder og begrund jeres valg

 

 

Lolland kommune anbefaler at dagtilbuddene vælger blandt og anvender DCUM´s materialer, som alle er blevet præsenteret for;

 

v      Børneinterviews

v      Hvordan har du det i børnehaven?

v      Iagttagelsesskema

v      Optællingsskema

v      Relationsblomst

v      Relationsskema

v      Venskabsskema

v      Rundgangsskemaer

v      Undersøgelseskassen

 

 

Derudover kan anvendes materiale fra www.bm-termometeret.dk som supplerende materiale.

 

 

 

Beskrivelse af resultater

I denne fase forholder personalet sig til dataindsamlingen på alle tre områder, og forsøger at tolke ”børnenes stemmer” i forhold til hvad der skiller sig ud positivt og negativt.

 

Følgende spørgsmål bør altid være i spil i den samlede personalegruppe;

Hvad er anderledes end vi forventede?

Hvad er det vigtigste, som vi iagttog/hørte fra børnene?

Hvad blev vi inspireret til ved at indtage børnenes perspektiv

 

De konkrete beskrivelser fra vurderingen af datamaterialet skal fremgå at den samlede skriftlige børnemiljøvurdering.

 

 

Område

Beskrivelse

 

 

Det fysiske børnemiljø

 

 
Vi har en rigtig god legeplads, hvor der plads til både vilde og stille lege. Vi har mange m2 til få børn, og det har stor betydning for børnene. Huset har gennemgået stor renovering, både inde og ude.

 

Det psykiske børnemiljø   

 

  Relationer børn/børn  og børn/voksne er gode. Efter hvad børnene har svaret er de glade for at være i børnehaven.

 

Det æstetiske børnemiljø

 

 Der er en rar atsmofære i børnehaven. Har vi glade børn, så har vi glade voksne og det giver tilfredse forældre.

 

 

Handleplan

 

Handleplanen skal beskrive hvordan dagtilbuddet kan udvikle børnemiljøet på bestemte områder.

I Lolland kommunes dagtilbud arbejdes med handleplaner som beskriver tiltag både kortsigtet (hvad vi gør her og nu) og langsigtet. Handleplan laves i skemaform, som både beskriver den konkrete handling, rækkefølge og tidsramme og hvem der er ansvarlig for gennemførsel af tiltagne.

 

Beskriv her jeres tiltag

 

 

 

Områder

Handling

Kort sigt

Handling

Lang sigt

Tidsplan

Ansvarlige

Det fysiske børnemiljø

 Vi arbejder på at få ændret belysning i hele huset bbåde af hensyn til miljø og besparelse Vi arbejder på få sat støjniveauet nedsat.

Legerum på solsikkestuen skal males og laves udsmykning


Værksted, der skal nyt tag og nyt værktøj

Garderobe Der skal sættes billeder op af alle børn og personale og bestyrelse

 

 2010













  1.8-2009






1.10-2009


1.8-2009

 alle













 Brian






Arijana


Lena

Det psykiske børnemiljø

 Vi arbejder ud fra vores læreplaner, Trin for Trin og forskellige modellen fra div. kurser.

 

 
Altid, det er vores hverdag

 
alle

Det æstetiske børnemiljø

 At skabe endnu bedre hverdag for børnene


Vi har indsamlet udklædningstøj

Vi har indkøbt løbe cykler

 

 
Altid





1.10.09



Når pengene er der

 
Alle





Bettina




Birgit

 

 

Evaluering:

 

Beskriv her hvordan og hvornår i evaluerer jeres børnemiljøvurdering

Når I kommer til tidspunktet for evaluering – besvar da på evalueringsspørgsmålene

 

Tidsperspektivet er at børnemiljøvurderingerne skal evalueres minimum hvert 3. år, eller når der forekommer ændringer som har betydning for børnemiljøet.

 

I Lolland kommunes dagtilbud evalueres børnemiljøvurderingens handleplan en gang årligt i forbindelse med evaluering af læreplaner, for at sikre sammenhængen i den pædagogiske praksis.

 

I Lolland kommune anbefaler vi alle dagtilbud at anvende følgende evalueringsspørgsmål til evaluering børnemiljøvurderingen såvel som andre tiltag

 

 

Hvad har vi gjort?

 

 

Hvad har vi lært?      

 

 

Hvad vil vi bruge det til?

 

 

 

Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
Bandholm Børnehus | Birketvej 94D | 4941 Bandholm  | 54788148  | bandholm@lolland.dk
Gør denne side til din startside